A/B Byvænget

A/B Byvænget

Andelsboligforeningen Byvænget Stavtrup

 

HYGGELIG ANDELSBOLIGFORENING med et godt naboskab

Velkommen til vores hjemmeside. Vi er en lille andelsboligforening beliggende i Stavtrup, en lille by 7,5 km sydvest for Aarhus.

 

HVEM ER VI

Foreningen består af 16 dobbelthuse, der ligger i 2 rækker dels ud mod Byvænget og ved Stavtrupvej med et skønt fællesareal i midten. Hver bolig er på 85 kvm bestående af 2 værelser, entre samt køkken og bad, herudover er der en lille have, ligesom der til hver bolig er et skur på 5 kvm samt egen P-plads. Enkelte boliger har opført uopvarmede udestuer.

Desuden har vi et nybygget stort cykelskur, som bl.a. er indrettet med mulighed for opladning af el-cykler.

Aldersmæssigt spænder vi vidt – fra unge til ældre. Vi har ingen krav til alder, men ønsker en blandet sammensætning af beboere.

Foreningen har altid været præget af en fornuftig styring af økonomien og vores husleje har derfor ligget meget stabilt siden foreningens stiftelse i 2003.

Som beboer i vores forening er du en del af et fællesskab. Fællesarealerne vedligeholdes året rundt af en gartner, men vi har to årlige arbejdsdage – den sidste lørdag i april og i september – hvor det forventes, at man deltager. Her udføres småopgaver som oprydning i vores fælles redskabsskur, ny beplantning m.v. En arbejdsdag er typisk mere hyggelig end opslidende og det er samtidig en god mulighed for at få hilst på de andre i foreningen.

Foreningen har en bestyrelse bestående af beboere, der udfører hvervet på frivillig basis. Bestyrelsen varetager foreningens interesser og står blandt andet for det praktiske arbejde i forbindelse med salg af andelsboligerne.

 

HVOR ER VI

Tæt ved Brabrandsøen, skov og natur. Cykelsti direkte til Aarhus C

LOKALOMRÅDET

Højvangskolen, børnehaver og vuggestuer ligger i gåafstand fra foreningen. Bybus nr. 11 kører lige til døren med hyppige afgange. 800 m til Rema1000, Coop 365, cykelsmed, fitnesscenter og kiosk med mulighed for pakkeafhentning. Der er ca. 3,5 km til Viby Torv med bl.a. apotek i Viby Centeret. Stavtrup har et meget aktivt foreningsliv med bl.a. motion for alle alderstrin.

ABF-Nyheder

Se flere nyheder

ABF-AKTIVITETER

29. april 2025
Overdragelse
Se flere aktiviteter